Intro Visit

Den første undersøgelse tager en time og efterfølgende behandlinger tager 45 minutter, da jeg godt kan lide, at have god tid til behandlingen.

Indledende samtale:

Jeg starter altid 1. besøg med en grundig samtale med dig. Jeg spørger indtil dine symptomer.

Dine svar vil guide mig til at forstå, hvad jeg skal undersøge, og hvordan behandlingen skal foregå. Det bliver måske lidt svært eller pinligt at tale om intime emner som vandladning, afføring og dit sexliv, men det er vigtigt for mig, at skabe et trygt miljø, som gør det nemmere for dig, at komme ind på de ofte følsomme emner. Jeg kan bruge alle disse vigtige information til at give dig den mest optimale behandling. Jeg har arbejdet inden for området i rigtige mange år og er vant til at håndtere information fortroligt og uden at være dømmende.

Fysisk intern undersøgelse:

Efter disse spørgsmål vil jeg lave en fysisk undersøgelse af din krop generelt fra fødder til ryg, hofte og sidst bækkenbundens muskulatur. Undersøgelsen af bækkenbunden forgår normalt vaginalt for kvinder og analt for mænd. Denne vigtige undersøgelse giver mig muligheden for at få vigtig information.

Den interne undersøgelse foregår uden undertøj (det er ikke nødvendigt at barbere sig inden. Og det generer ikke mig, hvis du har menstruation, hvis det ikke generer dig). Jeg bruger ikke bøjler eller instrumenter til undersøgelsen. Lokalet er aflåst under undersøgelsen. Jeg bruger handsker og glide creme og starter altid undersøgelse med kun at benytte en finger. En vaginal undersøgelse foregår rygliggende med bøjet ben. En anal undersøgelse forgår på samme måde, enten rygliggende, eller liggende på siden. Under hele undersøgelsen informerer jeg om, hvad jeg laver og fortæller om de vigtige resultater undervejs. Du skal selvfølgelig sige til, hvis vi skal stoppe eller holde pause.

Hvad undersøges

Så hvad er det jeg mærker efter? Jeg vil gerne vurdere hvor stærk din bækkenbundsmuskulatur er, og om du kan aktivere dem i forbindelse med et host eller grin. Jeg undersøger blandt andet udholdenheden af dine muskler (for eksempel kan du holde et knib for mere end 10 sekunder), ømme punkter og om du kan slippe musklerne igen. På Fysiodanmark Aarhus Klinikken på Vesterbro Torv, har jeg mulighed for at lave en ultralyd undersøgelse af din blære/bækkenbunden.

Dit valg:

Selv om en intern undersøgelse giver de bedste og mest akkurate informationer, er der mange andre måder jeg kan hjælpe dig på. Husk det er altid dit valg, om du vil undersøges internt eller ej. Vi behøver heller ikke lave en intern undersøgelse, den første gang vi ses.

Gennemgang af resultatet:

Efter jeg er færdig med undersøgelsen, gennemgår vi sammen resultatet, og udarbejde en behandlingsplan. Jeg vil også give dig en tidshorisont for ca. hvor mange behandlinger jeg anser for at være nødvendige, og hvilken tidsramme du kan forvente for et tilfredsstillende resultat. En grundig undersøgelse tager tid, og derfor vil der ikke være ret meget tid til behandling ved den første undersøgelse. Men, du vil selvfølgelig få nogle få ting til at gå i gang med indtil din næste behandling.

Jeg håber det giver et godt indblik i, hvordan første undersøgelse foregår hos mig/en Uro-Gyn-Obs fysioterapeut.

Medi Yoga Certified